Partnerportal
Giv partnerne ansvaret for udvalgte dele af deres profil i GuideDanmark – så I får bedre data og mindre manuelt arbejde.

Mange destinationer sidder i dag med et stort, men sårbart billedearkiv i GuideDanmark: uklare rettigheder og manglende oplysninger om fotograf og copyright – og i værste fald en risiko for, at billeder reelt ikke må bruges på destinationens egne kanaler eller på visitdenmark.com. Hertil kommer produkter med få eller manglende billeder, manglende billedtekster samt billeder og billedtekster i svingende kvalitet.
For at løse disse udfordringer har vi bygget en billedportal til jeres partnere, direkte integreret med GuideDanmark, som gør det muligt at uddelegere ansvaret for billeder, rettigheder og metadata til partnerne selv – med AI-hjælp til billedtekster og kvalitetssikring.
På den måde er det partnerne, der sikrer, at rettigheder og data er på plads, samtidig med at de løbende kan udskifte eller tilføje flere og bedre billeder. Som destination får I endnu stærkere billedmateriale, klar til brug på tværs af kanaler, uden at I hæfter for manglende rettigheder.

Via et unikt link kan hver partner:
Partnerne skal hverken kende til GuideDanmarks billedformater eller bøvle med billedbehandlingsværktøjer – det er så nemt, som det kan blive.
Destination Bornholm bruger netop nu Zublimes billedportal til at få styr på billeder fra 450+ partnere.
Med portalen kan Bornholm:
Resultatet er markant bedre billeder på destinationens hjemmeside og visitdenmark.com – og ro i maven, fordi rettighederne er på plads, og risikoen for bøder er elimineret.
De fleste destinationer foretrækker selv at eje produktnavne og -beskrivelser i GuideDanmark for at sikre et ensartet udtryk og en sammenhængende kernefortælling på tværs af destinationen, mens billeder, kontaktoplysninger og åbningstider m.m. med fordel kan vedligeholdes af partnerne selv.
For at understøtte denne opdeling har vi indbygget fleksibel adgangsstyring i portalen, så I kan uddelegere ansvaret for billederne (og på sigt også andre data) til partnerne, uden at give dem adgang til resten af deres profil i GuideDanmark.
I kan desuden vælge, om uploadede billeder først skal godkendes af jer, eller om de overføres direkte til GuideDanmark. Dermed kan I sikre, at billeder lever op til jeres retningslinjer – fx at der ikke uploades billeder med logoer, priser eller tekst i selve billedet.
Billedportalen indhenter automatisk partnernes accept af vilkårene for deling af billeder med destinationen og jeres samarbejdspartnere. Dermed er rettighederne på plads, uden at I skal bruge tid på at kontrollere og dokumentere dem manuelt.
Vi har også mulighed for at indhente tilladelse til at redigere og bearbejde billederne – det, man kalder at fremstille afledte værker. Det åbner for nye muligheder med AI-baseret billedbehandling, som kan gøre det nemmere for jeres marketingmedarbejdere at få det helt rigtige billede til kampagner og SoMe – uden at skulle ud og bestille nye, dyre fotos.
Fx kan I fjerne forstyrrende elementer eller tilføje blå himmel og ild i pejsen med AI, præcis som ejendomsmæglerne har gjort i årevis, når den nødvendige tilladelse er på plads.
De fleste eksisterende billeder i GuideDanmark er uploadet i 1024×576, hvilket er fint til mobil, men kan give et lidt mere grynet udtryk ved opskalering på desktop. Mange destinationer står netop over for denne udfordring i forbindelse med skiftet til den nye Drupal-løsning, hvor billeder vises i større formater.
GuideDanmark understøtter i dag også billeder i højere opløsning (2048×1152 eller 3072×1728). Når partnerne uploader billeder i billedportalen, skaleres de automatisk til den største tilladte størrelse, så I løbende kan få billeder i højere kvalitet på jeres produkter – uden ekstra arbejde for jer eller partnerne.
Mange destinationer får ikke udfyldt billedtekster på alle billeder – eller genbruger den danske tekst på tysk og engelsk for at spare ressourcer.
Næste version af billedportalen vil automatisk foreslå billedtekster ved hjælp af AI-billedanalyse. Partneren kan redigere eller acceptere teksten, hvorefter den AI-oversættes til tysk og engelsk og overføres til GuideDanmark.
GuideDanmark udfylder som udgangspunkt billedets navn med filnavnet på det uploadede billede. Filnavne har ofte lav informationsværdi (fx img123.jpg) for søgemaskiner og AI-assistenter som ChatGPT og kan dermed påvirke synligheden negativt. I værste fald kan filnavne indeholde intern eller uhensigtsmæssig information (fx stangstive_turister.jpg), som bliver synlig via billedstien på hjemmesiden.
Vores billedportal erstatter automatisk filnavnet med produktets navn (fx Hammershus) i GuideDanmark, så det oprindelige filnavn ikke længere fremgår. I næste version vil portalen – ligesom med billedtekster – bruge AI til at generere søgevenlige billednavne.
Ved at sikre flere og bedre billeder på produkterne – med relevante billedtekster i høj kvalitet, komplette oversættelser og sigende billednavne – styrkes destinationens synlighed i søgemaskiner og AI-assistenter som ChatGPT. Samtidig forbedres tilgængeligheden, da billedtekster også fungerer som alt-tekster for fx screen readers.
Det er nemt at invitere jeres partnere til billedportalen. Vi importerer deres e-mailadresser fra GuideDanmark og kan sende mails med unikke links direkte til hver partner. På den måde slipper I for manuelt at sende hundreder af mails fra Outlook. I kan også tilknytte en anden e-mail til partneren end den, der står i GuideDanmark.
Hvis en e-mailadresse bouncer, giver systemet besked, så I kan opdatere den. Partnerne kan også svare direkte på mailen (afsenderen er ikke en klassisk "no-reply"). Vi ser fx eksempler på, at partnere svarer, at et sted er lukket eller har fået ny ejer. Det er nyttig information, som hjælper jer med at holde jeres systemer opdaterede, fra GuideDanmark til jeres CRM.

Knappen i mailen går direkte til redigeringssiden, så det er lige til at gå til. Har partneren flere steder i GuideDanmark, indsættes der automatisk en knap til hvert sted.

Hvis partneren mangler at acceptere vilkårene, gøres der tydeligt opmærksom på dette.

På sigt får I også mulighed for at åbne andre dele af profilen for jeres partnere, hvis I ønsker det – herunder kontaktoplysninger, åbningstider og priser. Mange destinationer undgår i dag at udfylde netop åbningstider og priser i GuideDanmark af frygt for, at data hurtigt bliver forældede.
Ved at lægge ansvaret over på partnerne selv bliver profilerne mere komplette og opdaterede, hvilket forbedrer synligheden på visitdenmark.com og i søgemaskiner – samtidig med at jeres manuelle arbejde reduceres.
Vi forventer også at åbne for, at partnerne selv kan oprette begivenheder i portalen, som automatisk synkroniseres til GuideDanmark.
Kontakt os og se, hvordan I får bedre data i GuideDanmark og styr på billedrettighederne – uden manuelt arbejde.